"Små sange til de små", "Ballondans" og "Tumlebiller og Dansemus".
Jeg har p.t. udgivet 3 cd'er for børn

Den første "Små sange til de små" består af 16 små sange, der i al sin enkelhed lægger op til rolige aktiviteter med de små. Aldersgruppe 0 - 3 år. Børnene kan godt lide at lytte til den - netop fordi den er så rolig i sit udtryk. Mange sætter den på i bilen, når der skal spises eller i ulvetimen, når der skal laves mad, og mor og far har brug for lidt ro. Jeg bruger mange af sangene i min daglige undervisning. Den er udgivet gennem Gyldendals Babybogklub med et fint sanghæfte og forslag til små lege. Den kan også købes hos Spillebillen uden sanghæfte her.

"Ballondans" er til de lidt større børn, så der er lidt mere gang i nogle af sangene. Sangene appellerer både til børnenes fantasiunivers med dyr og tryllesange men også deres dagligdag med sange om børnehaven, regnvejr, ballonlege m.m.. Ligesom på den første cd er sangene enkle, iørefaldende og lette at synge med på. Musikken er lavet, så også de voksne kan "holde ud" at lytte med. "Ballondans" kan købes hos Spillebillen her.

"Tumlebiller og Dansemus" er et cd/bog-projekt, der er blevet til i samarbejde med Mette Wegloop, som er ophavskvinde til begrebet Tumlastik i Danmark, og som har skrevet bogen: "Leg med din baby". Mette og jeg underviser sammen med stor succes. "Tumlebiller og Dansemus" indeholder 15 nye børnesange med 15 nye sjove lege til. Det er blevet en smuk bog med flotte originale illustrationer, noder og legebeskrivelser. Cd'en er indlagt i bogen, den kan købes hos Spillebillen, se mere her.
Spillebillen · Peder Skrams Gade 3 III · 1054 København K · Telefon 2634 5430 · info@spillebillen.dk