Zumba hos Spillebillen


Spillebillen tilbyder nu zumbahold i flere varianter – både om aftenen og i dagtimerne. Zumba er en sjov og effektiv motionsdans, der blev skabt i midten af 90’erne af sydamerikaneren Alberto ”Beto” Perez. De latinamerikanske rytmer i musikken inspirerer til bevægelse og dans, og man ”glemmer” at der er tale om egentlig fitness og motion.

 

Udover at det er sjovt at danse zumba, er det også særdeles effektiv kredsløbstræning. Man kan forbrænde mellem 500 og 1000 kcal på en time, så der er mulighed for et vægttab på en god og naturlig måde. Man behøver ikke at være danser eller have specielle forudsætninger for at gå til zumba. Dansetrinnene er nemme at lære, så alle kan deltage!

 

I Spillebillen kan man vælge mellem ”Zumba-bille”, som er zumbahold for voksne, ”Zumba-baby”, som er efterfødselshold, hvor man har sin baby med og endelig ”Zumba-sjov”, som er mor/datter zumbahold for de lidt større piger mellem 8-12 år. Tjek her for holdoversigt, priser og tilmelding. Alle lektioner varer 50 minutter, og forløbene kører over 10 gange.


Underviser på alle hold er Raisa Reyes Castro Olesen, som er født i Havanna Cuba i 1975 og kom til Danmark i 1998. Raisas store passion er musik og dans, og hun er bl.a. uddannet i afrocubansk dans på Danza Nacionál de Cuba.

 

Raisa har stor erfaring med at undervise i dans – bl.a. på Rytmisk Musikkonservatorium, Sankt Annæ Gymnasium og på musikstævner på Brandbjerg og Engelsholm Højskole. Raisa optræder selv både som sanger og danser i folklorejazzgruppen Aché og den afrocubanske folkloregruppe Okantomí, der har base i Danmark.

 

Pr. 1. august 2010 er Raisa certificeret zumbainstruktør og er klar til at undervise i zumba! Raisa har en professionel og afslappet indgangsvinkel til dansen/undervisningen. Der skal være plads til at grine og have det sjovt, samtidig med at der arbejdes seriøst med dansen og musikken.

 

Spillebillen og Raisa glæder sig til at byde zumbainteresserede børn og voksne velkomne i hyggelige lokaler – lige bagved Kongens Nytorv – tæt på Metro og busser.


 

Spillebillen · Peder Skrams Gade 3 III · 1054 København K · Telefon 2634 5430 · info@spillebillen.dk